økonomisk sanktion

Kane bærer Fifa-anførerbind med budskab imod diskrimination

Fifa har tilladt VM-nationerne at gøre brug af et anførerbind med skriften "No Discrimination".

Egentlig måtte de deltagende nationer ved VM i Qatar først bære anførerbindet med skriften "No Discrimination" i kvartfinalen, men det har Fifa mandag ændret på.
Egentlig måtte de deltagende nationer ved VM i Qatar først bære anførerbindet med skriften "No Discrimination" i kvartfinalen, men det har Fifa mandag ændret på. Hannah McKay/Reuters

Opdateret kl. 14:23

Af frygt for sportslige sanktioner droppede syv nationer mandag at gøre brug af det såkaldte One Love-anførerbind ved VM i Qatar, men Englands anfører, Harry Kane, sender alligevel et budskab imod diskrimination.

Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) har således tilladt, at de 32 nationer må bruge et anførerbind med skriften "No Discrimination". Så det gør Harry Kane i mandagens opgør mod Iran.

Anførerbindet er en del af en Fifa-kampagne mod diskrimination.

Det var egentlig meningen, at anførerbindet først måtte bruges i kvartfinalen, men Fifa har mandag meldt ud, at man allerede fra første runde må bruge anførerbindet.

Udmeldingen kommer fra Fifa på dagen, hvor Danmark, England og fem andre nationer droppede at gøre brug af One Love-anførerbindet, der repræsenterer et budskab om at forene og forbinde i stedet for at udelukke og diskriminere, som Dansk Boldspil-Union (DBU) har formuleret det.

Fifa har truet de syv nationer med sportslige sanktioner som eksempelvis et gult kort, hvis One Love-anførerbindet blev brugt.

- Fifa har gjort det meget klart, at man vil komme med sportslige sanktioner, hvis vores anførere bærer anførerbindet, skrev de syv fodboldforbund i en pressemeddelelse.

- Som nationale forbund kan vi ikke sætte vores spillere i en situation, hvor de kan risikere sportslige sanktioner - heriblandt et gult kort - så vi har bedt anførerne om ikke at bære anførerbindene i VM-kampene.

Det betyder altså, at Danmarks anfører, Simon Kjær, ikke bærer One Love-anførerbindet mod Tunesien tirsdag. Det vides ikke, om han kommer til at bære Fifas anførerbind.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden