Karakterbogen: Mikkel Hansen sprænger skalaen

NORDJYSKEs håndboldekspert er ikke nærig med de rosende fraser om Danmark og i særdeleshed Mikkel Hansen. Faktisk sprænger Hansen karakterskalaen i semifinalesejren over Frankrig

Anders Thomsen
Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2019
VM i håndbold 25. januar 2019 20:06 - Opdateret 25. januar 2019 20:06

HÅNDBOLD: Top 3 er i virkeligheden helt urimelig at skulle give i dag, for samtlige spillere på det danske landshold og trænerteamet fortjener alle topkarakterer. Årsagen skal findes i, at det danske angrebsspil nåede usete højder i fredagens semifinale i Hamborg.

Både strategisk, taktisk og i udførsel var de danske spillere på et niveau, der må få samtlige andre nationer til at tabe kæben. Hele 27 min skulle der gå, førend de franske keepere kunne notere sig første redning. Det fortæller meget godt historien om, hvordan verdens bedste Mikkel Hansen og Co. splittede det franske forsvar i atomer og med uhørt høj effektivitet gik til pausen foran 21-15.

I anden halvleg fortsatte angrebsmaskinen med at buldre derudad, nu tilsat Morten Olsen. Det lagde blot endnu et niveau på og blev i store perioder udført med så stor en overlegenhed, at man sad med fornemmelsen af, at de franske spillere hverken kunne samle mod eller tro på, at de kunne sætte prop i.

Danmark er derfor fuldt fortjent i VM-finalen.

Top-3

Dagens "kom igen"

Karakterskalaen

Tema: VM i håndbold

Vis flere

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...