Sport

Karantæneramt FCM-træner led på tribunen inden pokaltriumf

Mike Tullberg kravlede op blandt FCM-fansene i Parken og brølede for fuld styrke efter pokaltriumfen.

Mike Tullberg brød ud i en ellevild jubel efter FC Midtjyllands sejr i pokalfinalen.
Mike Tullberg brød ud i en ellevild jubel efter FC Midtjyllands sejr i pokalfinalen. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

FC Midtjyllands cheftræner, Mike Tullberg, var torsdag i ekstase efter midtjydernes 1-0-sejr over FC København i pokalfinalen i Parken.

Han lod følelserne få frit løb, da han efter slutfløjtet klatrede op blandt FCM-fansene og indtog capotårnet, hvor han brølede triumfen ud for fuld styrke.

- Jeg er rørt på vegne af holdet. Jeg synes virkelig, at spillerne fortjener at stå med et trofæ, siger Tullberg til Viaplay.

Følelserne var ingenlunde de samme under kampen. Cheftræneren måtte nemlig følge finalen fra tribunen på grund af karantæne.

Og det var en "ulidelig" oplevelse, fortæller han.

- Det var svært at sidde deroppe. Jeg husker bare, at vi får lov til at juble sammen dernede, siger Tullberg.

Cheftræneren beskriver finalen som en tæt og intens affære, men understreger samtidig, at FCM i sidste ende fortjent trak sig sejrrigt ud af duellen.

Hans fokus er flyttet væk fra det tabte mesterskab, som er endt hos AGF, og i stedet lykønsker han spillerne for den præstation og det udtryk, de leverede i Parken.

Det blev forsvarsspilleren Han-Beom Lee, der blev den store helt for midtjyderne. Ti minutter før tid scorede han kampens eneste mål på et hovedstød.

Sejren betyder, at FCM får chancen for at spille sig i næste sæsons Europa League.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden