AaB

Erfaren træner skal hjælpe AaB tilbage i Superligaen

AaB er ved at lægge puslespillet til den kommende sæson i 1.division og henter assistenttræner på klubbens akademi

Bo Zinck er ny assistenttræner for AaB. Han har tidligere været cheftræner hos blandt andre Vendsyssel FF. 
Bo Zinck er ny assistenttræner for AaB. Han har tidligere været cheftræner hos blandt andre Vendsyssel FF.  Arkivfoto: Lars Pauli

Opdateret kl. 11:07

Efter et halvt år som U15-cheftræner i AaB rykker Bo Zinck tilbage til voksenfodbold. 

Han har skrevet under på en tre-årig kontrakt som assistenttræner for AaB's førstehold, der i den forestående sæson skal forsøge at kæmpe sig tilbage i Superligaen. 

Han vil i den kommende periode varetage en cheftræners opgaver, indtil en ny cheftræner bliver udpeget. Denne proces er fortsat i gang.

- Allerede i slutningen af sidste sæson blev Bo Zinck tilknyttet trænergruppen omkring førsteholdstruppen, ligesom han i sæsonen 2023/2024 også var en del af staben, da han blandt andet bidrog med scouting og analyse af AaB’s modstandere.

- Med Bo Zinck får vi en dedikeret person ind, som kender klubbens kultur og akademi, og som udover at bringe faglighed tilfører erfaring til vores stab. Derfor er vi også meget trygge ved, at Bo i de kommende dage eller uger sammen med den øvrige stab varetager forberedelserne, så vi står optimalt, når en ny cheftræner træder til, siger AaB's administrerende direktør Michael Tuxen Boll.

Solid base

Bo Zinck skal være assistenttræner sammen med Jack Cassidy. Den 46-årige nordjyde glæder sig over at have fået muligheden i en klub, som han har haft et tilhørsforhold til, siden han var syv år. 

Jack Cassidy er den anden af AaB's to assistenttrænere. Han kom til klubben sidste sommer.  Arkivfoto: Lars Pauli

Den tidligere Vendsyssel FF, Jammerbugt FC, Thisted FC og Fortuna Hjørring-træner ser frem til at trække i arbejdstøjet og skabe en solid base for den kommende sportschef og cheftræner. 

- Først og fremmest handler det om at hjælpe AaB, så vi igen kan bevæge os i retningen af, hvor vi mener vi hører til, og det gør vi bedst ved at gøre os umage og levere hårdt arbejde sammen. Jeg er bevidst om og indforstået med, at min midlertidige, udvidede rolle kan vare i to dage, 12 dage eller 22 dage, det er i den forstand ligegyldigt, konstaterer Bo Zinck.

Det er fortsat planen, at AaB præsenterer en sportschef, før man får en aftale med en ny cheftræner på plads.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden