Klubikon kom for sent på første arbejdsdag: Mor kørte forkert
Rasmus Würtz har haft sin daglige gang på AaB's anlæg på Hornevej i sammenlagt 20 år. Lørdag bliver den sidste af mange minderige arbejdsdage
Det bliver en speciel oplevelse, når Rasmus Würtz lørdag eftermiddag kører fra parkeringspladsen på AaB's anlæg på Hornevej.
Det er en arbejdsplads gennem sammenlagt 20 år, som klublegenden siger farvel til efter at have varetaget job som spiller, mentalcoach, midlertidig cheftræner, assistenttræner og transitionstræner. På den anden side af sommerferien venter et nyt liv langt fra toppen af dansk fodbold som lærer på Staby Efterskole.
- Født 18. september 1983 i Skive
- Gift med Dorte og har børnene Alfred og Vilma
- Kom til AaB som spiller i 2002
- Spillede fra 2007 til 2009 i FC København og Vejle. Kom retur til AaB i 2009
- Vandt "the double" med AaB i 2014
- Har rekorden for flest spillede kampe i Superligaen og flest gule kort (452 kampe og 101 gule kort)
- Har fået opkaldt en pølse efter sig på Aalborg Portland Park
- Stoppede sin aktive fodboldkarriere i 2019
- Har i de sidste fem år været en del af trænerteamet i AaB
- Det bliver helt sikkert med en lille klump i maven, at jeg kører herfra, men i de seneste dage har jeg ikke tænkt så meget over det. Mit fokus har været på at slutte sæsonen ordentlig af og hjælpe Menno (van Dam, ny cheftræner, red.) med at komme godt ind i tingene. Jeg har givet så meget som muligt for, at indflyvningen til næste sæson kan blive god, siger Rasmus Würtz.
Kun gode dage
I gennemsnit er der omkring 220 arbejdsdage på et år. I den professionelle fodboldverden foregår langt de fleste af dem på og omkring et træningsanlæg.
For Rasmus Würtz' vedkommende er det som tidligere nævnt på Hornevej, at han gennem de seneste 20 år har lagt det der ved en hurtig udregning bliver til mere end 4000 arbejdsdage. Mange af dem har lignet hinanden, og med et smil på læben konstaterer Rasmus Würtz, at de alle har været gode.
Her er fire arbejdsdage på AaB's anlæg, som har ridset sig fast i hans hukommelse.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.