Håndbold

Knæskade sætter en stopper for Odense-profils sæson

Larissa Nusser skal i gang med et længere genoptræningsforløb, efter at hun har pådraget sig en knæskade.

Larissa Nusser blev onsdag båret fra banen med en skade, der holder hende ude på ubestemt tid.
Larissa Nusser blev onsdag båret fra banen med en skade, der holder hende ude på ubestemt tid. Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Odense Håndbold må undvære en af sine vigtige spillere i bestræbelserne på at vinde DM-guld.

Hollænderen Larissa Nusser udgik af onsdagens semifinale mod Herning-Ikast Håndbold med en skade.

En skanning viste torsdag, at korsbåndet i det ene knæ er beskadiget, og det holder Nusser ude på ubestemt tid. Det skriver klubben i en pressemeddelelse.

22-årige Nusser har scoret 118 mål i sæsonen. Hun blev hentet til holdet med øjeblikkelig virkning i vinter, da landsholdsspilleren Mia Rej blev langtidsskadet ved VM i december.

Tidligere spillede hun for København Håndbold og klubber i hjemlandet.

Odense var bedste hold i grundspillet, men kom i problemer, da Herning-Ikast vandt den første semifinale på udebane.

Men onsdag slog fynboerne igen ved at vinde i midtjydernes hal, og dermed skal holdene nu ud i en tredje semifinale, hvor vinderen snupper en billet til DM-finalen.

Team Esbjerg har allerede sikret sig den anden finaleplads.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden