Københavnere knuser AaB i mislykket pokaltitelforsvar
AaB Floorball tabte stort, da Copenhagen Floorball Club tog en overbevisende finalesejr i Brønderslev Hallerne
Opdateret kl. 13:13
FLOORBALL: Kvinderne fra AaB Floorball kunne søndag forsvare deres pokaltitel fra 2020. Med en semifinalesejr over ærkerivalerne fra Frederikshavn Blackhawks havde de nemlig sikret sig finaledeltagelse i Brønderslev Hallerne.
Men drømmen om to pokaltitler efter hinanden faldt til jorden allerede i anden periode mod Copenhagen Floorball Club, der vandt 13-3 over AaB.
Periodecifre: 0-2, 2-7, 1-4
Mål: 0-1 Nanna Sørensen (10. minut), 0-2 Emma Vistisen (16. minut), 0-3 Anja Kaalby (21. minut), 0-4 Line Lauridsen (22. minut), 1-4 Michelle Knøsen (23. minut), 1-5 Emma Vistisen (28. minut), 1-6 Matilde Christensen (30. minut), 1-7 Klara Fjorder (31. minut), 1-8 Emma Vistisen (32. minut), 1-9 Klara Fjorder (38. minut), 2-9 Carline Christoffersen (40. minut), 2-10 Matilde Christensen (41. minut), 2-11 Tanja Mørup (41. minut), 2-12 Nanna Møller Sørensen (49. minut), 3-12 Elle Karlsen (56. minut), 3-13 Olivia Frandsen (60. minut)
Udvisninger: AaB 1x5 minutter, Copenhagen 2x2 minutter
Rødt kort: Michell Knøsen, AaB (24. minut)
AaB kom ellers godt ud til pokalfinalen. Det til trods kom københavnerne foran med to i løbet af første periode. Dermed var alt åbent i dysten om titlen. De første minutter af anden periode blev dog et mareridt for nordjyderne.
Først udbyggede Copenhagen føringen i to omgange, inden profilen Michell Knøsen reducerede og sendte AaB på tavlen. Det blev dog hendes sidste aktion på halgulvet i Brønderslev Hallerne.
Hun fik nemlig et rødt kort lige efter og måtte udgå af kampen.
Det medførte også fem minutters overtal til københavnerne, som igen udbyggede føringen til 5-1. Selvom AaB nåede at blive fuldtallige, uden de store katastrofer indtraf, fortsatte Copenhagen deres kurs mod pokaltitlen.
Inden anden periode var ovre, stod der således 2-9 i Brønderslev.
Uden Michell Knøsen på banen virkede det urealistisk for AaB at beholde pokalen med de cifre. Således blev den store føring også kun udbygget til en knusende sejr til Copenhagen Floorball Club.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.