Kommentar: Der var ingen vej tilbage for AaB's sportschef

Skilsmissen mellem AaB og Inge André Olsen har været under opsejling i et stykke tid

Inge André Olsen fik skabt sig flere fjender end venner, mens han var sportschef i AaB. Derudover var nordmanden selv ved at være kørt træt i jobbet. <i>Arkivfoto: Claus Søndberg</i>

Inge André Olsen fik skabt sig flere fjender end venner, mens han var sportschef i AaB. Derudover var nordmanden selv ved at være kørt træt i jobbet. Arkivfoto: Claus Søndberg

AALBORG:Rygterne om en snarlig afsked med Inge André Olsen har i den grad svirret de seneste måneder. Men særligt efter fyringen af Lars Friis har der rejst sig noget, der minder om et folkekrav blandt AaB's loyale fans om, at sportschefen skulle samme vej som den tidligere træner. 

Mod AGF fik et banner, der pegede fingre af blandt andet Inge André Olsen megen opmærksomhed. Det er dog næppe det banner, der har udløst fyringen. Ifølge vores oplysninger har der i nogen tid været interne diskussioner i AaB's øverste ledelse omkring nordmandens fremtid i klubben, og sportschefen har tydeligt lignet en presset og energiforladt mand, der ikke havde mere tilbage at give.

Ansættelsen af Erik Hamrén som afløser for fyrede Lars Friis var endnu et tegn på, at sportschefen var ved at blive kørt ud på et sidespor, for den havde ikke Inge André Olsens stempel på sig. Der var en grund til, at den tidligere svenske mestertræner trods status som ledig på markedet ikke var med i opløbet, da AaB først ansatte Marti Cifuentes og siden Lars Friis som cheftræner.

Hvorfor endte Inge André Olsen så med at skulle ud efter to et halvt år på posten? Der findes adskillige gode bud, som samlet set har gjort det umuligt at fortsætte det samarbejde i AaB, der begyndte under Covid-19-nedlukningen i 2020. 

Manglende sportslig retning, dårlige transaktioner på spiller- og trænerfronten, og sidst men ikke mindst et moralsk kompas, der ikke altid flugtede med AaB-værdier.

Først og fremmest har kvalitetssikringen på de overordnede linjer ikke været god nok. Inge André Olsen har fejlet på to afgørende punkter - i forhold til træner-rekruttering og spillerindkøb. 

Sangen om, at AaB har en stærk trup er efterhånden en slidt triatlet på sin sidste kilometer før målstregen. Truppen er blevet dårligere i Inge André Olsens tid som sportslig ansvarlig. Det kan der ganske enkelt ikke være to meninger om. Fejlskuddene har været flere end pletskuddene. 

AaB har haft tydelige mangler i truppen. Senest en spidsangriber og en central midtbanespiller, for slet ikke at tale om en spiller med fart i stængerne. Disse meget klare kvaliteter har Inge André Olsen ikke formået at tilføre truppen, selvom han ikke har været bleg for at erkende behovet gennem flere transfervinduer. 

I forhold til trænerkarrusellen i AaB er det bestemt ikke kun Inge André Olsens skyld, for hvad nu hvis Jacob Friis ikke havde sagt op? Det er hypotetisk, men ikke desto mindre er de seneste trænertransaktioner ikke nogen, der har talt i nordmandens favør. Tværtimod. Han havde mistet troen på Lars Friis allerede længe inden, han blev fyret. 

Friis fik aldrig en reel chance, fordi nogen eller noget skulle have skylden for AaB's sportslige deroute. Nu ender pilen med at pege på Inge selv, og det er ikke overraskende. 

Det moralske kompas 

Sidst men ikke mindst er der alle spekulationerne om urent trav fra Inge André Olsens side. Det er det helt store kardinalpunkt. Det vil være rent gætværk at begynde at påstå, at Olsen plejede egne interesser over AaB's, men Jores Okore-handlen gav det nordjyske fodboldfolk et indblik i, at agentbranchens grådighed, som Inge André Olsen helt åbenlyst omfavnede. 

Det klædte ikke AaB, men det var en del af den pakke, man fik, da man hentede Inge André Olsen til klubben. Sådan måtte det være, og den tidligere sportschef var villig til at bruge et andet moralsk kompas, end det som Allan Gaarde og Lynge Jakobsen inden ham havde navigeret AaB efter. Klubbens omdømme har fået ridser i lakken på grund af Inge André Olsen, og netop den pointe har vejet tungt i alle overvejelserne.

Man måler altid en træner på, om han efterlader en klub et bedre sted, når han forlader den, og på samme måde kan man nu gøre boet op efter nordmanden. 

AaB er på nogle punkter blevet en bedre klub. Der er kommet gang i talentafdelingen igen, og man har styrket det kommercielle arbejde, hvilket godt nok ikke var Inge André Olsens område, men han havde en finger med i spillet, da Macron blev præsenteret som ny tøjsponsor. 

Bundlinjen er dog, at AaB er en klub i sportslig og økonomisk uføre. Det er også bestyrelsens ansvar, men i det daglige har Inge André Olsen haft hovedansvaret. 

Nu skal AaB finde en ny sportschef - hvis det ellers er sådan, man vil organisere sig fremover - og her bør man kigge i Jacob Krügers retning. Den tidligere AaB-spiller er den oplagte afløser, hvis han ellers selv vil. Han har senest vist store evner i Vejle, hvor han med sine indkøb - primært danskere til defensiven - skabte stor værdiforøgelse og sportslig fremgang. Krüger kender desuden alt til de AaB-værdier om ordentlighed, som klubben skal tilbage til. 

Alternativt skulle være, at AaB satsede på at gøre Erik Hamrén til manager - med ansvar for både træning og spillerhandler - men den form for enevælde ligner ikke en god idé. Bare spørg i FC København, der helt sikkert har fortrudt, at man på et tidspunkt overlod samtlige nøgler i butikken til Ståle Solbakken og derfor stod på forholdsvis bar bund, da nordmanden røg ud.

Der er mere om AaB's afsked med Inge André Olsen i Nordjyskes fodboldpodcast Ripodsten. Lyt i din foretrukne podcast-app.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden