Kramer valgte større klubber fra: - AaB er ikke min endestation

Lars Kramer er kommet til AaB for at udvikle sig yderligere og blive klar til at tage næste skridt i en lovende karriere

Lars Kramer er ny mand i AaB. Mandag havde han sin første træning på græs med resten af truppen.  <i>Foto: Torben Hansen</i>

Lars Kramer er ny mand i AaB. Mandag havde han sin første træning på græs med resten af truppen.  Foto: Torben Hansen

AALBORG:Mandag bød på sæsonens første træning på græs for AaB-truppen. Blandt de mange glade ansigter lyste Lars Kramer op som et af de nye i flokken af AaB-spillere, der alle virkede glade for at være tilbage i det rette element.

Den garderhøje hollænder, der er skiftet på en fri transfer fra Viborg, virker som typen, der går ind i folk med træsko på. Både menneskeligt og fodboldmæssigt virkede Kramer allerede bemærkelsesværdigt hjemmevant på en yderst velfriseret træningsbane. Måske fordi der var ét yderst velkendt ansigt for den nye AaB-spiller.

- Det spillede naturligvis ind på min beslutning om at skifte til AaB, at jeg kendte Lars Friis fra tidligere, men det spillede ikke nogen stor rolle. Jeg kender hans strategi og hans måde at være træner på. Vi har vundet mange kampe sammen, så det er da altid rart, at jeg kender et par personer, når jeg kommer til en ny klub, siger Lars Kramer. 

- Jeg har også talt med nogle af de andre spillere, inden mit skifte, så der er mange kendte ansigter her.

Efter en hurtig pasningsøvelse var det lige over i et spil på stor bane, hvor der var fokus på presspillet. Her fik Kramer ved et par lejligheder vist, hvad det er AaB får tilført med ham i midterforsvaret. Stor ro på bolden og en enorm fysik i de defensive opgaver. 

- Jeg vil udvikle mig her i AaB, og så vil jeg gerne være med til at løfte klubben til næste niveau. Jeg vil gerne spille mange kampe og være med til at kæmpe om titler. Jeg vil gerne være med til at spille de spændende kampe, siger Lars Kramer.

Skal præstere

Kramer lægger ikke skjul på, at han ser AaB som et skridt på vejen mod en større liga og klub, men først gælder det dog om at hjælpe AaB godt på vej.

- AaB er ikke endestationen i min karriere. Jeg skal træne hårdt og præstere, så jeg om nogle år kan tage endnu et skridt i min karriere. Først handler det dog om, at jeg skal have nogle gode år her i klubben, siger den hollandske AaB-spiller, der havde andre muligheder end den nordjyske fodboldklub, da den nye arbejdsgiver skulle udpeges.

- Jeg havde også mulighed for at skifte til klubber i andre lande, men jeg er 22 og midterforsvarer. Jeg har brug for mere erfaring i Superligaen. Jeg har kun spillet en enkelt sæson i Superligaen, så det var for tidligt for mig at tage skridtet til en større liga, selvom jeg havde muligheden. Jeg vil have mere erfaring på dette niveau, siger Lars Kramer.

Han kommer til AaB efter en afsluttende periode i Viborg, hvor han ikke spillede så meget. Klubben valgte at prioritere andre spillere, da det stod klart, at Kramer var på vej videre. 

- Fodbold er en forretning, og jeg ville ikke forlænge min kontrakt, så det er fair nok, at Viborg valgte at prioritere andre. Jeg har holdt mig fit, så det bliver ikke noget problem at komme ind i kamprytmen igen, siger Lars Kramer.

Lige nu handler det i første omgang om at falde til i AaB, men udenfor banen har Lars Kramer allerede fået godt fodfæste i det nordjyske. 

- Jeg prøvede at få det hele på plads inden ferien, så jeg er kommet godt på plads i Aalborg sammen med min kæreste. Der er allerede styr på den del, siger Lars Kramer. 

- Aalborg er en fantastisk by, og AaB er en stor klub i Danmark med en flot historie. Derfor tror jeg, at AaB er det rette sted for mig i de kommende år, siger Lars Kramer. 

Han skal konkurrere med Anders Hagelskjær, Daniel Granli og Mathias Ross. Sidstnævnte er lige nu fraværende fra AaB-træningen, da han har fået ferie frem til den 28. juni grundet U21-landsholdsaktiviteter, der strakte sig frem til den 14. juni.

Lars Friis og Anosike Ementa ses her ved det taktiske bord, der er fast inventar i AaB's træning.  <i>Foto: Torben Hansen</i>

Lars Friis og Anosike Ementa ses her ved det taktiske bord, der er fast inventar i AaB's træning.  Foto: Torben Hansen

Robert Kakeeto jagtes her af Allan Sousa. <i>Foto: Torben Hansen</i>

Robert Kakeeto jagtes her af Allan Sousa. Foto: Torben Hansen

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.