Kvindefodbold bliver krav for at deltage i Uefa-turneringer

Fra 2024/25 skal en fodboldklub drive kvindefodbold på et eliteniveau for at deltage i europæiske turneringer.

FC København har i dette efterår deltaget i Champions League. Fremover bliver det et Uefa-krav at drive kvindefodbold, hvis man vil være med her. (Arkivfoto). <i>Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix</i>

FC København har i dette efterår deltaget i Champions League. Fremover bliver det et Uefa-krav at drive kvindefodbold, hvis man vil være med her. (Arkivfoto). Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

For at kunne deltage i de tre europæiske klubturneringer i fodbold for mænd skal en klub senest fra sæsonen 2024/25 drive en afdeling for piger og kvinder.

Det bekræfter vicegeneralsekretær i Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) Giorgio Marchetti over for TV3 Sport.

- For at få sin licens godkendt i Uefa skal klubben støtte kvindefodbold ved at implementere målsætninger og aktiviteter med det formål yderligere at udvikle, professionalisere og udbrede interessen, siger Giorgio Marchetti.

En klub skal deltage med et elitehold eller ungdomshold i officielle turneringer eller yde hjælp til en samarbejdsklub med fodbold for kvinder og piger eller organisere aktiviteter for dem i henhold til Uefas anvisninger, lyder det ifølge TV3 Sport.

FC Midtjylland, der de seneste år har været fast dansk deltager i europæiske turneringer, opfylder aktuelt ikke kriterierne, men det vil snart ske, fortæller klubbens presseafdeling til TV3 Sport.

Heller ikke FC København opfylder det snarlige krav, men på et pressemøde i oktober lancerede FCK sine planer om at lave et kvindehold.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.