Landsholdsanfører Stine Jørgensen sidder over mod Polen
Klavs Bruun Jørgensen har valgt spare landsholdets nordjyske anfører Stine Jørgensen til dagens kamp mod Polen
HÅNDBOLD: I første omgang var det uvist om Stine Jørgensen overhovedet ville nå at blive klar til den igangværende EM-slutrunde i Frankrig. Det nåede nordjyden dog efter sin knæskade, og Jørgensen var også med i den første kamp, da Danmark vandt 30-29 over Sverige i fredags.
Til dagens opgør mod Polen har landstræner Klavs Bruun Jørgensen imidlertid valgt at lade anføreren sidde over.
– Vi bliver nødt til at tage hensyn til, at vi forhåbentlig er med i en lang turnering. Derfor vurderer vi selvfølgelig også på situationen omkring Stine Jørgensen løbende fra kamp til kamp. Vi lader hende ikke gå fra 0-100 på så kort tid, og derfor får hun en pause i dag, siger Klavs Bruun Jørgensen til Dansk Håndbold Forbunds hjemmeside.
I stedet glider den 19-årige højrefløj Mathilde Hylleberg ind i den trup på 16 spillere, der skal forsøge at sikre Danmarks holdets anden sejr af to mulige ved europamesterskabet i Frankrig.
Danmarks kamp mod Polen kan ses i dag fra klokken 14 på TV2. Der er kampstart klokken 15.
Målvogtere
Sandra Toft
Althea Reinhardt
Stregspillere
Stine Bodholt
Kathrine Heindahl
Sarah Iversen
Fløjspillere
Trine Østergaard
Lærke Nolsøe
Fie Woller
Mathilde Hylleberg
Bagspillere
Kristina Jørgensen
Anne Mette Hansen
Nadia Offendal
Lotte Grigel
Mie Højlund
Mette Tranborg
Anne Cecilie la Cour
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.