holdforfølgelsesløb

Landstræner nedtoner forventninger til banelandshold før EM

Målsætningen for det nye banelandshold er top-4 ved det forstående EM i München.

Danmark stiller op som forsvarende mester ved EM i banecykling (Arkivfoto).
Danmark stiller op som forsvarende mester ved EM i banecykling (Arkivfoto). Lars Moeller/Ritzau Scanpix

Danmark er forsvarende europamester i 4000 meter holdforfølgelse, men det bliver svært at forsvare titlen i München senere i august.

Det erkender landstræner Casper Jørgensen.

- I holdløb stiller vi op som forsvarende mestre, men umiddelbart er konkurrencen skærpet en del i år, så vi vil være tilfredse, hvis vi kan gå i top-4, siger Jørgensen i en pressemeddelelse i forbindelse med udtagelsen af EM-holdet.

Holdets sammensætning har ændret sig en del siden de seneste triumfer.

Niklas Larsen, Frederik Rodenberg, Julius Johansen og Lasse Norman Hansen er således alle draget ud på landevejene efter VM-guldet i 2020 og OL-sølvet i 2021.

Rasmus Lund er dog stadig med, og han får ved EM selskab af Tobias Hansen, Carl-Frederik Bévort og Robin Skivild. Det vil sige samme kvartet, som i oktober fik bronze ved VM.

Amalie Dideriksen og Julie Leth udgør resten af landsholdet til EM i München, der afvikles fra 11.-16. august.

De stiller ligesom Tobias Aagaard og Robin Skivild op i parløb samt individuelle discipliner.

Også Rasmus Lund kører individuelt, men der ingen målsætninger til andet end holdløbet, da der hersker stor usikkerhed om niveauet i forhold til konkurrenterne.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden