Leicester-profiler hylder klublegenden Schmeichel

Kasper Schmeichel har forladt Leicester efter 11 år i klubben, og danskeren får pæne ord med på vejen.

Jamie Vardy har spillet med Kasper Schmeichel i alle sine ti sæsoner som Leicester-spiller. <i>Alex Pantling/Reuters</i>

Jamie Vardy har spillet med Kasper Schmeichel i alle sine ti sæsoner som Leicester-spiller. Alex Pantling/Reuters

Leicester skal for første gang i 11 år klare sig uden danske Kasper Schmeichel mellem stængerne.

Det blev officielt onsdag, da danskeren blev præsenteret i franske Nice.

Den 35-årige målmand får meget pæne ord med på vejen af sine nu tidligere kolleger.

- Kasper, det var været en fornøjelse, ven. Alt det bedste, skriver angriberen Jamie Vardy, der har spillet ti sæsoner med danskeren, på Instagram.

Midtbanespilleren Kiernan Dewsbury-Hall har været en del af klubbens akademi og er siden blev forfremmet til førsteholdet, hvor han i sidste sæson etablerede sig.

- Som barn så jeg op til dig, som voksen kaldte jeg dig for en ven. Tak for din hjælp og støtte. Det var en fornøjelse at spille med dig, en ægte Leicester City-legende. Alt det bedste i fremtiden, skriver Dewsbury-Hall på Instagram.

På klubbens hjemmeside hylder klubbens formand, Aiyawatt Srivaddhanaprabha, danskeren for at tage ansvar og lede holdet med stor udmærkelse både på og uden for banen.

- Det er åbenlyst for alle, der har set ham præstere, at Kasper har givet alt for Leicester City i alle kampe. Og på grund af de oplevelser, som han, klubben og vores fans har delt gennem de seneste 11 år, vil han altid være en del af denne familie.

Schmeichel og Leicester blev i 2015/16-sæsonen sensationelt engelske mestre, og i 2021 vandt de sammen FA Cuppen.

Danskeren nåede i alt 479 kampe for Leicester, hvilket placerer ham som nummer tre på listen over spillere med flest kampe for klubben nogensinde.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.