Golf

Leths putter ville ikke: Hjulene faldt af

Martin Leth Simonsen var seks slag over par for sidstedagen

Martin Leth Simonsen faldt gevaldigt tilbage på sidstedagen. Foto: Bente Poder
Martin Leth Simonsen faldt gevaldigt tilbage på sidstedagen. Foto: Bente Poder

GATTEN: Martin Leth Simonsen var den eneste nordjyske spiller, der klarede cuttet ved Made in Denmark, men det endte ikke med den topplacering, man ellers kunne have drømt om, da han efter de to første dage var placeret på en delt ellevteplads.

Efter en skidt lørdag, hvor det blev til runde i tre slag over par, gik det helt galt på søndagens runde, hvor Martin Leth Simonsen var skes skal over par, og det blev også hans samlede score for de fire dage på Himmerland Golf & Spa Resort.

- Igen i dag må jeg bare konstatere, at putteren ikke fungerede. Jeg troede, at det var slemt i går, men det var åbenbart bare begyndelsen på enden, for i dag faldt hjulene helt af, siger Martin Leth Simonsen.

- Men generelt ar det været en fantastisk oplevelse endnu engang, og jeg er så glad for alle de mennesker, der har fulgt med på mine runder. Det er jeg dybt taknemmelig for, siger den nordjyske golfspiller.

Martin Leth Simonsen spillede gode golfrunder både fredag og lørdag, men resultaterne var markant forskellige.

- Man kan vel sige, at forskellen på at putte okay og putte dårligt er seks slag, for sådan var det egentlig for mig fredag og lørdag, for spillet fra green til tee var egentlig det samme de dage. I dag kunne jeg konstatere, at den driver, vi havde med i baggen i denne uge, den er fyret igen, for det har ikke fungeret. Og så skal jeg blive bedre til at putte og læse greens i vind, siger han.

Nordjyden skal nu holde en uges pause, og derefter skal han tilbage på Challenge Touren, hvor planen er at spille turneringer seks uger i træk.

- Det gode ved, at det ikke blev til en topplacering her er da i hvert fald, at jeg ikke skal bekymre mig om, om jeg skal forsøge at spille mere på European Tour i år. Nu er det bare tilbage i møllen på Challenge Tour, siger han.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden