Sport

Lewandowski forlader FC Barcelona efter fire sæsoner

Efter næsten 200 kampe i FC Barcelona drager Robert Lewandowski videre i karrieren.

Robert Lewandowski har haft god grund til at knytte næven i jubel som FC Barcelona-spiller. (Arkivfoto).
Robert Lewandowski har haft god grund til at knytte næven i jubel som FC Barcelona-spiller. (Arkivfoto). Vincent West/Reuters

Den polske veteran Robert Lewandowski forlader FC Barcelona efter denne sæson, hvor hans kontrakt løber ud.

Det meddeler angriberen på Instagram.

- Efter fire år fyldt med udfordringer og hårdt arbejde er det tid til at komme videre. Jeg forlader klubben med følelsen af, at missionen er fuldført. Fire sæsoner, tre mesterskaber.

- Jeg vil aldrig glemme den kærlighed, jeg fik fra fansene helt fra mine første dage, skriver Lewandowski.

Han står noteret for 191 kampe og 119 scoringer som Barcelona-spiller.

Individuelt havde han sin klart bedste sæson i 2024/25, hvor han lavede hele 42 mål i 52 kampe. Han blev desuden ligatopscorer i La Liga i 2022/23 med 23 fuldtræffere.

Ud over tre mesterskaber vandt han også en Copa del Rey-titel og tre spanske Super Cup-titler med Barcelona.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden