Aalborg løb Mors-Thy over ende
Aalborg Håndbold vandt sæsonens sidste nordjyske lokalopgør mod Mors-Thy
Opdateret kl. 21:43
Aalborg Håndbold fik onsdag aften en god indgang til de kommende DM-semifinaler mod TTH Holstebro, da Mors-Thy Håndbold blev slået med 34-27 i sæsonens sidste nordjyske lokalopgør.
De to holds slutspilskæbner var afgjort inden onsdagens duel, og da Mors-Thy i løbet af første halvleg lavede alt for mange fejl, udnyttede Aalborg det til at skabe et komfortabelt forspring.
Derfra var det aldrig spændende i en kamp, hvor der fra Aalborg især var gode takter fra Lukas Nilsson, mens Sebastian Barthold også boltrede sig på venstre fløj. I målet gjorde Niklas Landin sig positivt bemærket med blandt andet tre straffekastredninger i træk.
Mors-Thy kunne takke målmand Svend Rughave for, at det ikke gik værre i første halvleg, men generelt lignede gæsterne det, de var. Et hold, der fik spoleret semifinaledrømmene med søndagens uforståelige kollaps på hjemmebane mod Skanderborg AGF.
- Herre Håndbold Ligaen, slutspil
- Mål, Aalborg Håndbold: Sebastian Barthold 8, Lukas Nilsson 6, Aleks Vlah 4, Marinus Munk 4, Patrick Wiesmach 3, Simon Hald 3, Mads Hoxer 2, Jack Thurin, Felix Möller 2
- Mål, Mors-Thy Håndbold: Henrik Tilsted 4, Rasmus Madsen 4, Victor Norlyk 4, Lasse Pedersen 3, Henrik Toft Hansen 3, Marcus Midtgaard 3, Kasper Didriksen 2, Nichlas Hald 2, Malthe Bull 1, Oliver Larsen 1
- Tilskuere: 5045
Herunder kan du læse, hvordan kampen forløb.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.