Sport

Liverpools overmænd støder ind i Manchester City

Plymouth, der søndag sendte Liverpool ud, skal i næste runde af FA Cuppen op mod Manchester City.

Plymouth kommer i næste runde på en ny svær opgav i FA Cuppen, når Manchester City venter på udebane. (Arkivfoto).
Plymouth kommer i næste runde på en ny svær opgav i FA Cuppen, når Manchester City venter på udebane. (Arkivfoto). David Klein/Ritzau Scanpix

Plymouth leverede søndag sensationen og sendte Liverpool ud af FA Cuppen, og der skal en ny sensation til, hvis holdet fra bunden af den næstbedste række skal videre fra femte runde af den traditionsrige engelske pokalturnering.

Mandag aften trak Plymouth nemlig Manchester City i pokalturneringens næste runde, der svarer til ottendedelsfinalerne.

Plymouth ligger sidst i Championship og havde hjemmebane i søndagens overraskende sejr over Liverpool, men sådan bliver det ikke mod Manchester City, der har hjemmebanefordelen i de to klubbers møde.

Manchester United, der fredag sendte Leicester ud, trak Fulham i næste runde, mens det også bliver et rent Premier League-opgør, når Newcastle møder Brighton.

Næste rundes opgør skal spilles i weekenden 1. og 2. marts.

Vinderne af opgørene går videre til kvartfinalerne, der spilles i slutningen af marts.

* Manchester City-Plymouth.

* Manchester United-Fulham.

* Newcastle-Brighton.

* Bournemouth-Wolverhampton.

* Preston-Burnley.

* Aston Villa-Cardiff.

* Doncaster/Crystal Palace-Millwall

* Exeter/Nottingham Forest-Ipswich

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden