Lobo Vedel tangerer dansk rekord og når i EM-semifinale
Med en flot præstation løb Benjamin Lobo Vedel sig videre til semifinalen på 400 meter ved EM i atletik.
Opdateret kl. 20:32
Benjamin Lobo Vedel er sammen med Nick Ekelund-Arenander den hurtigste dansker nogensinde over 400 meter.
Mandag tangerede Lobo Vedel sidstnævntes danske rekord, da han løb sig videre til semifinalen ved EM i atletik i München.
Lobo Vedel vandt sit indledende heat og kom i mål i tiden 45,5 sekunder, hvilket altså er det hurtigste, en dansker nogensinde har løbet på distancen.
Gustav Lundholm Nielsen var også i aktion på 400-meterdistancen mandag. Lundholm Nielsen endte som femmer i sit heat, men med tiden 46,09 sekunder gik han alligevel lige nøjagtigt videre til semifinalerne.
De to semifinaler afvikles tirsdag klokken 12.25 og 12.33.
Mandag aften blev Lisa Brix Pedersen klar til EM-finalen i diskoskast. I kvalifikationen gik danskeren videre med et kast på 59,4 meter, hvilket var ottendebedst af alle.
Lisa Brix Pedersen skal fra tirsdag aften klokken 20.55 i aktion i finalen.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.