Golf

Lokale golfspillere klar til EM-finale

Der er noget stort under opsejling for de bedste danske golfspillere i amatørrækkerne

Hamish Brown (t.h.) fra Aalborg Golfklub er sammen med det danske amatørlandshold klar til at spille EM-finale for hold. Arkivfoto: Torben Hansen
Hamish Brown (t.h.) fra Aalborg Golfklub er sammen med det danske amatørlandshold klar til at spille EM-finale for hold. Arkivfoto: Torben Hansen

Opdateret kl. 20:32

GOLF: I disse dage er der EM for hold i hulspil, hvor de bedste danske amatørgolfere er i Spanien for at dyste.

Det går ret godt for de danske mænd, der fredag lykkedes med det, som det danske fodboldlandshold ikke formåede; at vinde en EM-semifinale.

For golflandsholdets vedkommende gik det ud over Belgien, der blev besejret 4-3 efter et i mange matcher lige opgør.

Danmark, der er anført af den nykårede europamester Christoffer Bring formåede at hive en finaleplads hjem med mindst mulig margin. Christoffer Bring viste vejen ved at vinde både sin foursome og single. Først sammen med Søren Lind i foursome, og siden smadrede han sin belgiske modstander ved at være oppe med seks huller, da der blot resterede fire at spille. En på alle måder suveræn præstation. Næsten ligeså suveræn var Brønderslev-spilleren Frederik Kjettrup, der vandt sin single ved at være oppe med fem huller med blot tre huller tilbage at spille.

Helt så godt gik det ikke for Aalborg-spilleren Hamish Brown, der endte med at tabe sin match med fire og tre. Altså et ret klart nederlag.

I finalen venter Frankrig, der besejrede de spanske værter efter en ligeså tæt match, som den det danske hold havde mod Belgien i sin semifinale.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden