Fodbold

London-derby skyder speciel Premier League-sæson i gang

Som følge af VM ligger Premier League stille i seks uger. Crystal Palace og Arsenal skyder ligaen i gang.

Joachim Andersen (tv.) og Crystal Palace åbner Premier League-sæsonen hjemme mod Arsenal. Her er de to hold i aktion mod hinanden i den forgangne sæson. (Arkivfoto)
Joachim Andersen (tv.) og Crystal Palace åbner Premier League-sæsonen hjemme mod Arsenal. Her er de to hold i aktion mod hinanden i den forgangne sæson. (Arkivfoto) Hannah McKay/Reuters

Den kommende Premier League-sæson skydes i gang fredag den 5. august mellem London-klubberne Crystal Palace og Arsenal.

Det blev afsløret, da Premier League fredag gjorde hele kampprogrammet tilgængeligt.

Den forsvarende mester, Manchester City, skal 7. august i ilden på udebane mod West Ham, hvor den norske stjerneangriber Erling Haaland kan få debut i ligaen.

Erik ten Hag får samme dag debut som Manchester United-manager med hjemmekampen mod Brighton.

De øvrige kampe i første spillerunde er Fulham - Liverpool, Bournemouth - Aston Villa, Leeds - Wolverhampton, Leicester - Brentford, Newcastle - Nottingham Forest, Tottenham - Southampton og Everton - Chelsea.

Sæsonen er speciel på grund af den lange pause midtvejs som følge af VM i Qatar, der begynder 21. november.

Den sidste Premier League-runde inden VM spilles 12./13. november, og her tørner ingen af de seks største klubber (Manchester City, Liverpool, Chelsea, Manchester United, Tottenham og Arsenal) sammen.

Det sker på opfordring fra Englands Fodboldforbund (FA), skriver BBC.

Sæsonen genoptages 26. december - otte dage efter VM-finalen.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden