Aalborg-profil rejser med til skæbnekamp, men maner til besindighed
Efter mere end fire måneder på sidelinjen bobler utålmodigheden indeni Aalborg Håndbolds stjernespiller
Opdateret kl. 07:50
Han spillede sin seneste håndboldkamp 19. oktober 2024, men efter en omfattende skulderoperation fik Mads Hoxer for en god uges tid siden grønt lys til et snarligt comeback.
Landsholdsspilleren lægger ikke skjul på, at han er utålmodig, men han var hverken at finde på Aalborg Håndbolds holdkort mod Zagreb i onsdags eller mod Skanderborg-AGF i weekenden.
- Vi har haft en rigtig god dialog i forhold til, hvornår jeg igen skal være en del af holdet. Stod det til mig selv, ville jeg jo bare ind og hjælpe til med det samme, men jeg bliver holdt i kort snor. Jeg er også ekstrem utålmodig efter at have siddet ude så længe, erkender Mads Hoxer.
Tirsdag formiddag rejser Aalborg Håndbold til Frankrig for at spille den sidste og afgørende kamp i Champions League-gruppespillet, og her er den 24-årige højre back med i flyet.
- Jeg tager med derned for at hjælpe og bakke holdet op i Nantes. Jeg kommer også til at være på holdkortet onsdag aften, siger Hoxer, der dog samtidig dæmper forventningerne.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.