Sport

Mads Pedersen spurter igen for at begrænse pointtab

Med to massespurter i udsigt går Mads Pedersen efter et "absolut minimum" af pointtab i pointkonkurrencen.

Mads Pedersen (Lidl-Trek) har haft den grønne trøje i årets Tour de France siden 4. etape. (Arkivfoto).
Mads Pedersen (Lidl-Trek) har haft den grønne trøje i årets Tour de France siden 4. etape. (Arkivfoto). Gonzalo Fuentes/Reuters

Tour de France-feltets sprintere får igen muligheden for succes, når der både onsdag og torsdag venter regulære sprinteretaper.

Det er samtidig to afgørende dage for Mads Pedersens bestræbelser på at vinde den grønne pointtrøje.

For det er de sidste to etaper i årets Tour, hvor der er 70 point i pointkonkurrencen til vinderen af etapen, pointerede Mads Pedersen over for TV 2 Sport efter etapen tirsdag.

Mads Pedersen har derfor igen fokus på at begrænse pointtabet til konkurrenterne.

- Det skal gøres bedre end den seneste spurt, vi har kørt, så pointtabet bliver absolut minimum, sagde Lidl-Trek-danskeren til TV 2 Sport.

I løbets seneste massespurt på 8. etape blev Mads Pedersen nummer 12. Han tabte derfor en del point til etapevinderen Tim Merlier (Quick-Step), der jagter sin tredje etapesejr onsdag.

Mads Pedersen fører kampen om den grønne trøje med 293 point.

Herefter følger Biniam Girmay (NSN) med 239 point og Tim Merlier med 213 point.

Der har aldrig været en dansk vinder af pointkonkurrencen i Tour de France.

RITZAU

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden