Magnus Cort spurtsejrer på jomfruetape i spansk cykelløb
Den 29-årige dansker Magnus Cort vandt 1. etape af Gran Camino, der køres i den spanske region Galicien.
Cykelrytteren Magnus Cort (EF) kørte sig torsdag ind i historiebøger i det nystartede etapeløb Gran Camino i Spanien.
Den 29-årige dansker tog sejren på åbningsetapen i den første udgave af cykelløbet, der køres i Galicien.
Cort vandt den afsluttende spurt, efter at feltet havde passeret nogle stigninger på de sidste kilometer henimod målstregen i Vigo.
På opløbsstrækningen var danskeren hurtigere end italieneren Giovanni Lonardi (Eolo) og spanske Alejandro Valverde (Movistar), som kom ind på de næste placeringer.
Det nystartede etapeløb strækker sig over fire etaper og slutter på søndag.
Galicien har tidligere dannet rammen om etapeløbet Volta a Galicia, der blev kørt for sidste gang i 2019.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.