sprintløb

Magnussen tog flere VM-point

Kevin Magnussen kunne tage nye VM-point med sig hjem fra Østrig efter en ottendeplads i søndagens løb

Kevin Magnussen startede på syvendepladsen og sluttede som nummer otte i Østrigs grandprix.
Kevin Magnussen startede på syvendepladsen og sluttede som nummer otte i Østrigs grandprix. Leonhard Foeger/Reuters

Opdateret kl. 18:17

SPIELBERG: Efter en lang periode med lunkne resultater ser Kevin Magnussen og Haas-holdet ud til at have fundet melodien.

Søndag tog Magnussen og hans holdkammerat, Mick Schumacher, begge point for andet løb i træk, da Østrigs Formel 1-grandprix blev afviklet på Red Bull Ring.

Magnussen blev otter, mens Schumacher endte på sjettepladsen. Charles Leclerc vandt og tog sin første sejr siden sæsonens tredje løb tilbage i april.

Den førende i VM-stillingen, Max Verstappen, blev nummer to, mens Lewis Hamilton tog tredjepladsen.

Med sejren springer Leclerc op på andenpladsen i VM-stillingen med 38 point op til Verstappen.

Med sin syvendeplads i lørdagens sprintløb samt søndagens ottendeplads ender Kevin Magnussen med at tage seks point med hjem fra Østrig. Han har nu 22 point i alt. Mick Schumacher har 12.

Kevin Magnussen startede på syvendepladsen og forblev der indledningsvist, men endte alligevel med at avancere en plads på første omgang, da Sergio Perez i sin Red Bull-racer kortvarigt røg af banen i sving fire.

På 15. omgang måtte Magnussen dog overdrage sjettepladsen til Lewis Hamilton, som var startet lige bag danskeren.

De to Haas-biler var begge godt kørende, og cirka halvvejs i løbet kørte Schumacher forbi Magnussen, der så kom tilbage på syvendepladsen.

Med ni omgange tilbage susede Lando Norris forbi Magnussen, og så begyndte det at ligne en dansk ottendeplads, hvilket det altså også endte med.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden