Sport

Manchester City henter midtbanespiller i Porto

23-årige Nico Gonzalez, der har fortid i Barcelona, skifter fra Porto til Manchester City på lang kontrakt.

Nico Gonzalez skifter til Manchester City. (Arkivfoto).
Nico Gonzalez skifter til Manchester City. (Arkivfoto). Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix

Manchester City har forstærket sig med den spanske midtbanespiller Nico Gonzalez.

Han skifter fra Porto til en kontrakt gældende til sommeren 2029, oplyser City på sin hjemmeside.

Kilder tæt på klubben beretter, at City betaler 60 millioner euro for Gonzalez, svarende til knap 450 millioner kroner.

23-årige Nico Gonzalez skiftede fra FC Barcelona, hvor han var igennem akademiet, til Porto i 2023, og nu skal han prøve kræfter med Premier League.

- Det var en svær transfer at gennemføre, fordi hans præstationer har været så enestående, og han har været så vigtig en del af, hvad FC Porto præsterer i denne sæson, siger Citys sportsdirektør, Txiki Begiristain.

- Vi er virkelig glade for, at vi nåede at få dette igennem, før vinduet lukkede.

City har i gang en svær sæson efter at have vundet mesterskabet fire år i træk.

Holdet ligger blot nummer fem og har hele 15 point op til førerholdet fra Liverpool.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden