Manchester City skovler penge ind i rekordoverskud

355 millioner kroner står der på bundlinjen i mandagens regnskab fra den engelske mesterklub.

Manchester City tjente masser af penge på vejen mod sidste sæsons engelske mesterskab.

Mandag oplyser Premier League-klubben på sin hjemmeside, at den i 2021/22-sæsonen lavede et rekordoverskud 41,7 millioner pund svarende til 355 millioner kroner.

I sidste sæson omsatte City for 613 millioner pund (5,2 milliarder kroner), fremgår det af regnskabet.

En stor del af omsætningen skyldes, at tilskuerne i sidste sæson vendte tilbage på Etihad Stadium i stort antal ovenpå coronapandemien.

Omsætningen i Manchester-klubben steg med 43,2 millioner pund (367,5 millioner kroner) i forhold til det foregående regnskabsår.

Der tikkede også del penge ind på Citys bankbog fra transferaktiviteter. Spillersalg bidrog således med 67,7 millioner pund (576 millioner kroner) til omsætningen.

Manchester City indtager en øjeblikkelig andenplads efter førerholdet Arsenal i Premier League.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.