Manchester United-stjerne slipper uskadt fra bilulykke
Bruno Fernandes var involveret i en trafikulykke mandag, men trænede med United og ventes klar til storkamp.
Opdateret kl. 15:34
Manchester Uniteds Bruno Fernandes har mandag været involveret i en bilulykke.
Portugiseren slap dog uskadt fra uheldet og trænede med United mandag.
- Ulykken skete på vej til Carrington (Uniteds træningsanlæg, red.), men så vidt jeg ved, var der ingen, der kom til skade, siger United-manager Ralf Rangnick ifølge nyhedsbureauet AFP.
- Han trænede med holdet og havde det fint. Derfor tror jeg også, han vil være OK til i morgen.
Manchester United står tirsdag over for titelbejlerne fra Liverpool og har hårdt brug for point for at nærme sig top-4.
Før kampen ligger United på femtepladsen med 54 point. Der er tre point op til Tottenham, lørdag tabte 0-1 til Brighton og fik brudt sin gode stime.
United vandt selv 3-2 hjemme over Norwich efter et hattrick af Cristiano Ronaldo.
27-årige Bruno Fernandes blev med det samme en profil for Manchester United, da han skiftede til klubben i januar 2020.
Samlet set har han spillet 120 kampe og scoret 49 mål for storklubben, som jagter sin første større titel siden 2016.
Fernandes står noteret for 40 kampe og 9 mål på tværs af alle turneringer i denne sæson.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.