Markant profil vender tilbage til Aalborg Pirates
Den canadiske back kan snart igen trække i trøjen for det aalborgensiske ishockeymandskab
ISHOCKEY: Ian Edmondson måtte forlade Aalborg Pirates midt i oktober, da der var opstået alvorlig sygdom i hans familie. Nu vender den canadiske back dog snart tilbage til det aalborgensiske, efter hans far desværre er gået bort.
- Ian nåede hjem og fik ni dage sammen med sin far. Ian ringede til mig og fortalte, at hans far var gået bort. Samtidig fortalte han mig også, at hans far havde ønsket, at han skulle tage tilbage til Danmark for at spille ishockey igen, når han var klar til dette. Ian sagde derfor også til mig, at han gerne ville tilbage, hvis vi ville have ham, siger Ronny Larsen i en pressemeddelelse.
Ian Edmondson lavede hele seks point i sine første 12 kampe for piraterne.
- Vi var rigtigt kede af det på Ians vegne, da han var nødt til at rejse hjem, fordi hans far var alvorligt syg. Sådan et ønske ville vi naturligvis ikke stå i vejen for, så Ian kunne komme hjem og være sammen med sin far i den sidste tid, udtaler sportschef Ronny Larsen.
Ian Edmondson vender retur til Aalborg i slutningen af november, hvor klubben forventer, at han er klar til den første hjemmekamp efter Continental Cup, hvor Rungsted 25. november er modstanderen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.