Martin Leth trækker fra: Stor føring til nordjysk golfspiller
Martin Leth Simonsen er i front for Challenge Tour-turneringen i Spanien
CADIZ: Den nordjyske golfspiller Martin Leth Simonsen ser ud til at have gang i en fremragende uge på den europæiske Challenge Tour i denne uge.
Egentlig har nordjyden haft mange turneringer på European Tour i denne sæson, fordi færre spillere har været med på grund af pandemien, og han viser, at turneringerne på højere niveau tydeligt har skærpet ham.
Torsdag lagde han ud med en føring på et slag efter en runde i seks slag under par, og selvom det kun blev halvt så godt på fredagens runde, så har han nu udbygget føringen til hele fire slag til de nærmeste forfølgere.
Martin Leth Simonsen var fredag rundt i tre slag under par i Andalucia Challenge de Espana efter en runde, der bød på fem birdies og to bogeys undervejs.
Men de nærmeste forfølgere kunne ikke følge op med nordjyden og faldt bagud, mens andre spillere kom frem længere nede i feltet. Dermed er Martin Leth Simonsen samlet ni slag under par og fører med fire slag ned til svenskeren Christofer Blomstrand, mens yderligere to spillere følger i fire slag under par.
Turneringen fortsætter lørdag og søndag.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.