spil

Mathias Gidsel er ude resten af året - kan nå VM

Mathias Gidsel slipper for en operation, men ventes at være på sidelinjen i ti uger med en tommelfingerskade.

Mathias Gidsel deltog i testkampene mod Spanien og Sverige i sidste uge.
Mathias Gidsel deltog i testkampene mod Spanien og Sverige i sidste uge. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Den danske håndboldstjerne Mathias Gidsel kommer næppe i kamp mere i år, men han kan godt nå at blive klar til VM-slutrunden i januar.

Det er status, efter at danskerens arbejdsgiver, bundesligaklubben Füchse Berlin, tirsdag har offentliggjort resultatet af danskerens besøg hos en specialist.

Gidsel har pådraget sig en knogle- og ledbåndsskade i sin venstre tommelfinger, men der er ikke behov for en operation, skriver Füchse Berlin.

- Tabet gør selvfølgelig ondt på os, selv om vi har en bred trup. Vi må give Mathias tiden til at komme endnu stærkere tilbage, siger klubdirektør Bob Hanning.

Gidsel kom til skade i søndagens testlandskamp mod Sverige.

VM-slutrunden begynder 12. januar, og Danmark - og muligvis også Mathias Gidsel - skal i aktion 13. januar. Danmark spiller sine VM-kampe i Sverige, der deler værtskabet med Polen.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden