Medie: Rasmus Thelander har fundet ny klub
Den tidligere AaB'er har fremtiden på plads, skriver BT
Opdateret kl. 15:21
FODBOLD: Rasmus Thelander får opfyldt drømmen om et nyt eventyr i udlandet, skriver BT.
Forsvarsspilleren, der forlader AaB ved kontraktudløb denne sommer, skifter til ungarske Ferencvaros på en treårig kontrakt, fortæller BT.
Ferencvaros blev ungarske mestre i den forgangne sæson, og Rasmus Thelander har derfor udsigt til at spille kvalifikation til Champions League. I første runde af kvalifikationen skal Ferencvaros op imod Tobol fra Kasakhstan.
AaB har forsøgt at forlænge aftalen med Rasmus Thelander, men i sidste uge blev det endegyldigt, at forsvarsspilleren ville forfølge en mulighed for at komme til udlandet.
- Jeg er utrolig glad for AaB, og jeg synes, jeg efterlader klubben et godt sted, og selvom det er vigtigt at præstere godt individuelt, så har jeg altid forsøgt at sætte holdet i forreste række
- Nu er tiden kommet til igen at forsøge at få en oplevelse i udlandet, men jeg håber på en eller anden måde, at dette ikke er et farvel, men nærmere et på gensyn til AaB og Aalborg, sagde Rasmus Thelander i den forbindelse.
AaB har allerede fundet afløseren for Rasmus Thelander i form af den hollandske forsvarsspiller Lars Kramer.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.