Medie: Statsadvokat undersøger DBU-sag efter anmeldelse
En anonym person har anmeldt en sag om Champions League-billetter til politiet og statsadvokaten.
Statsadvokaten undersøger, om det skal rejses en sag mod Dansk Boldspil-Union (DBU) eller personer i unionen.
Det skriver Ekstra Bladet mandag aften.
Det sker på baggrund af en politianmeldelse vedrørende en sag fra 2016 om Champions League-billetter til en værdi af 20.000 kroner.
Ekstra Bladet har snakket med anmelderen, der ønsker at være anonym.
- Det ligner misbrug af fodboldens penge, og det bør efterforskes, siger anmelderen.
Politiet har i første omgang afvist sagen på grund af forældelse, hvorfor anmelderen har sendt den videre til statsadvokaten.
Kort fortalt lagde DBU i 2016 ud for seks billetter til Champions League-finalen.
Billetterne endte hos vicedirektør Kenneth Reeh og fem personer uden for DBU, men blev ikke betalt af disse personer, som DBU ellers hævede ifølge Ekstra Bladet.
Sidste år erkendte DBU fejlen og slog fast, at der var sendt fakturaer ud for billetterne.
Dansk Folkepartis gruppeformand og retsordfører, Peter Skaarup, kritiserer DBU over for Ekstra Bladet og vil kontakte kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen med henblik på at få ryddet op i sagen.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.