Medier: Chelsea er nået til enighed med Brighton-træner

Graham Potter er ifølge Sky Sports få detaljer fra at blive præsenteret som ny træner i Chelsea.

Graham Potter, der har været Brighton-træner siden 2019, ser ud til at blive ny træner i Chelsea. <i>Adrian Dennis/Ritzau Scanpix</i>

Graham Potter, der har været Brighton-træner siden 2019, ser ud til at blive ny træner i Chelsea. Adrian Dennis/Ritzau Scanpix

Onsdag fyrede Chelsea træner Thomas Tuchel ovenpå en skuffende sæsonstart, og London-klubben har ifølge flere britiske medier afløseren på plads.

Chelsea er således nået til enighed med Brighton-træner Graham Potter om at overtage trænerposten.

Det skriver medier som Sky Sports og The Telegraph.

De erfarer, at Potter er få detaljer fra at blive præsenteret, og han skulle angiveligt nå at blive officiel Chelsea-træner i tide til at stå i spidsen for holdet allerede på lørdag i Premier League-kampen mod Fulham.

Potter har fået en forrygende start på sæsonen med Brighton, der efter seks runder ligger på en fjerdeplads med 13 point.

Chelsea ligger nummer seks med ti point, men tirsdagens nederlag i Champions League fik bægeret til at flyde over for ledelsen.

Her tabte Chelsea 0-1 på udebane til Dinamo Zagreb.

47-årige Potter har været træner i Brighton siden 2019 og har siden sikret klubben placeringer som nummer 15, 16 og 9 i Premier League.

Inden skiftet til Brighton var han først træner for svenske Östersunds FK og siden i Swansea.

Tyske Thomas Tuchel blev ansat som cheftræner i Chelsea i januar 2021 og førte klubben til Champions League-triumf samme år.

I sidste sæson sluttede klubben på tredjepladsen i Premier League og nåede kvartfinalen i Champions League

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden