skiløb

Mikaela Shiffrin slår alle rivaler for anden dag i træk

For 79. gang i karrieren vandt Mikaela Shiffrin et World Cup-løb. Hun er nu kun tre sejre fra Lindsey Vonn.

Mikaela Shiffrin fra USA vandt onsdag World Cup-løbet i storslalom for anden dag i træk i østrigske Semmering.
Mikaela Shiffrin fra USA vandt onsdag World Cup-løbet i storslalom for anden dag i træk i østrigske Semmering. Piermarco Tacca/Ritzau Scanpix

For anden dag i træk viste Mikaela Shiffrin sig bedre i storslalom end alle konkurrenterne.

Amerikaneren tog sin 79. World Cup-sejr, da hun onsdag var hurtigst i østrigske Semmering.

Efter det første gennemløb lå Mikaela Shiffrin på andenpladsen med 0,22 sekunder op til Lara Gut-Behrami.

Men efter andet gennemløb snuppede Mikaela Shiffrin sejren. Lara Gut-Behrami blev toer med 0,10 sekunder op til vinderen.

27-årige Mikaela Shiffrin har ikke langt op til rekorden for flest sejre på både herre- og kvindesiden.

Den amerikanske superstjerne har med sine 79 World Cup-sejre kun Ingemar Stenmark med 86 sejre og Lindsey Vonn med 82 sejre foran sig.

I den samlede World Cup-stilling øgede Mikaela Shiffrin føringen. Hun har nu 305 point ned til italieneren Sofia Goggia.

På herresiden vandt den østrigske verdensmester Vincent Kriechmayr styrtløbet i italienske Bormio onsdag.

Vincent Kriechmayr vandt foran canadiske James Crawford og norske Aleksander Aamodt Kilde, der er kæreste med Mikaela Shiffrin.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden