Mikkel Hansen var Mr. 100 procent i Champions League

Aalborg Håndbolds europæiske sæson blev skudt i gang foran 4717 tilskuere, og de så hjemmeholdet køre sejren relativt sikkert i hus mod slovenere

Mikkel Hansen scorede på samtlige syv straffekast, han blev sat til at skyde mod slovenske Celje.

Mikkel Hansen scorede på samtlige syv straffekast, han blev sat til at skyde mod slovenske Celje.

HÅNDBOLD:Aalborg Håndbold fik torsdag aften en fin start på dette års Champions League-kampagne, da de på hjemmebane besejrede slovenske Celje med 36-22.

Mikkel Hansen fortsatte i kampen sin imponerende straffekast-statistik, da han omsatte alle sine syv forsøg, og dermed har han på imponerende vis scoret på samtlige 16 kast fra pletten, siden han trak Aalborg-trøjen over hovedet. Med 10 mål i alt blev Hansen også sit holds topscorer mod Celje.

Aalborg Håndbold - RK Celje 36-32

  • Håndbold, Champions League, pulje B
  • Stillinger undervejs: 1-2, 6-3, 12-6, 17-15, (20-17), 23-19, 26-24, 31-26, 31-29, 35-29
  • Mål, Aalborg: Mikkel Hansen 10, Felix Claar 7, Kristian Bjørnsen 6, Lukas Sandell 4, Benjamin Jakobsen 4, Jesper Nielsen 2, Buster Juul 2, Aron Palmarsson 1
  • Topscorer, Celje: Aleks Vlah 8
  • Udvisninger: Aalborg 2, Celje 5
  • Tilskuere: 4717

Stefan Madsen startede med noget, der lignede et skandinavisk allstar-landshold med Mikkel Hansen, Felix Claar og Lukas Sandell i bagkæden, Jesper Nielsen på stregen og Sebastian Barthold og Kristian Bjørnsen på fløjene, og det fungerede bare.

Claar og Sandell hamrede den ene kasse efter den anden i nettet - med Mikkel Hansen som arkitekt - og så førte aalborgenserne 6-2 efter godt fem minutters spil.

Cheftræner Stefan Madsen kunne se sit hold kommende flyvende fra land, men forsvarsmæssigt tog de sig dog nogle pauser undervejs. <i>Foto: Henrik Bo</i>

Cheftræner Stefan Madsen kunne se sit hold kommende flyvende fra land, men forsvarsmæssigt tog de sig dog nogle pauser undervejs. Foto: Henrik Bo

Celje måtte ty til en del straffekast og udvisninger i forsøget på at dæmme op for Aalborgs skræmmende offensiv, og dermed udbyggede Stefan Madsens tropper blot føringen til hele 12-6 halvvejs gennem første halvleg. Simon Gade bidrog også fint i målet med 30 i redningsprocent.

Siden begyndte fejlene dog at snige sig ind hos aalborgenserne. Mads Hoxer, der var kommet på banen i stedet for Lukas Sandell, ramte ikke sit niveau og smed flere bolde væk, og samtidig var defensiven langt fra så kompromisløs som i indledningen. Konsekvensen var, at Celje spiste sig helt op på kun at være to mål bagud.

Med et par riv fra distancen sørgede Mikkel Hansen sørgede dog for, at Aalborg Håndbold kunne gå til pause foran 20-17. Fem mål bidrog holdets stjerne med i de første 30 minutter.

Efter pausen kom Mikael Aggefors ind i målet hos Aalborg, og Buster Juul overtog med succes for en tam Sebastian Barthold på venstre fløj. Samtidig røg Lukas Sandell hurtigt ud med en skade, så Mads Hoxer igen skulle tage ansvar - dog fortsat uden at kunne lave mål.

Lukas Sandell fik en hård behandling undervejs, og svenskeren måtte udgå af kampen kort inde i anden halvleg. <i>Foto: Henrik Bo</i>

Lukas Sandell fik en hård behandling undervejs, og svenskeren måtte udgå af kampen kort inde i anden halvleg. Foto: Henrik Bo

Aalborg kom dog hurtigt i front med fire mål igen, og føringen nåede også tilbage på fem mål - ved 31-26 - efter at Aron Palmarsson var kommet på banen til sin første optræden, siden Super Cup-kampen mod GOG. Islændingen virkede dog noget rusten og brændte en del skud.

Tre hurtige Celje-scoringer skabte nyt tvivl om Aalborgs føring, som otte minutter før tid blot var på 31-29, men Stefan Madsens udvalgte kunne tydeligvis stramme grebet, når det blev nødvendigt.

Kristian Bjørnsen sørgede med tre kontrascoringer i træk for, at Aalborg Håndbold med fire minutter igen punkterede den sidste spænding og bragte sig i front 35-29.

Aalborg Håndbold skal i aktion næste gang på lørdag i HTH Herreligaen, hvor turen går til Herning for at møde Skjern i Jyske Bank Boxen.

Se flere billeder fra kampen mellem Aalborg Håndbold og slovenske Celje

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.