Mors-Thy fik hård lodtrækning
Mors-Thy Håndbold kender nu sin vej mod gruppespillet i European League
Det er på papiret en af de størst mulige udfordringer, der venter Mors-Thy Håndbold i nordvestjydernes forsøg på at komme ind i European Leagues gruppespil.
Tirsdagens lodtrækning til kvalifikationsrunden magede sig nemlig således, at modstanderen bliver franske Saint-Raphael.
Mors-Thy Håndbold var seedet i lodtrækningen, og på forhånd havde direktør Ian Marko Fog ytret ønske om at få svensk modstand - både af sportslige og økonomiske hensyn.
Nu venter der i stedet en tur til den franske riviera og et møde med Saint-Raphael, der i sidste sæson blev nummer fem i den stærke franske liga. Saint-Raphael-truppen tæller blandt andre den svenske højre back Andreas Lang, der har en fortid i Sønderjyske.
Mors-Thy Håndbold begynder på hjemmebane 30. eller 31. august med returkamp i Frankrig en uge senere.