Mors‑Thy håndbold

Mors-Thy Håndbold skal finde ny assistenttræner

Lars Krarups ambitioner sender ham til sommer væk fra den blå hjerteklub

Assistenttræner Lars Krarup søger nye og større græsgange i sommeren 2023.
Assistenttræner Lars Krarup søger nye og større græsgange i sommeren 2023. Arkivfoto: Bente Poder

Opdateret kl. 19:07

HÅNDBOLD: Når den nye håndboldsæsonen rinder ud, er det samtidigt et punktum for assistenttræner Lars Krarups håndboldliv på Mors og i Thy. Hans kontrakt udløber 30. juni 2023, og parterne er blevet enige om ikke at fortsætte samarbejdet.

- Jeg har lyst til at stå på egne ben og prøve mine idéer af som cheftræner. Jeg har gennem mange år haft succes i spidsen for Mors-Thy Håndbolds hold i 2. division og HF Mors U19-drenge, og kombineret med de ting jeg har taget med fra de forskellige cheftrænere gennem tiden, får mig til at tro på, at mit håndboldmæssige koncept også kan fungere på øverste niveau, siger Lars Krarup i en pressemeddelelse.

Det har været en lang rejse for Lars Krarup. Turen startede i 2009 i HF Mors, i 2012 blev Sports College Mors koblet på, og fra 2013 også Mors-Thy Håndbold. Her har han været sammenhængen mellem ungdomsarbejdet og ligatruppen, og særligt de unge spillere og talentudviklingen har haft hans store interesse.

- Håndbolden her, Bette Balkan og klubben har betydet alt for mig, og det bliver hårdt at sige farvel til det hele, men jeg glæder mig også til at se, hvad mit nye liv byder på efter 1. juli 2023, siger Lars Krarup.

I Mors-Thy Håndbold accepterer man, at assistenttrænerens ønske om større indflydelse nu sender ham ud af klubben.

- Det har vi selvfølgelig fuld forståelse for. Der kan ikke sættes spørgsmålstegn ved Lars’ håndboldfaglige kvaliteter, og vi har dyb respekt for det arbejde han har lavet. Vi håber, at det ikke er et farvel, men et på gensyn, siger Sigurd Skovborg, administrerende direktør i Mors-Thy Håndbold.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden