Mors-Thy hentede sæsonens første sejr

Efter tre nederlag i træk fik Mors-Thy Håndbold åbnet pointkontoen i HTH Herreligaen

Målmand Rasmus Henriksen leverede en redningsprocent på imponerende 45 mod HC Midtjylland. <i>Arkivfoto: Torben Hansen</i>

Målmand Rasmus Henriksen leverede en redningsprocent på imponerende 45 mod HC Midtjylland. Arkivfoto: Torben Hansen

HÅNDBOLD:Mors-Thy Håndbold hentede lørdag sæsonens første sejr i HTH Herreligaen, da det hjemme i Thisted blev til en 31-24-sejr over oprykkerne fra HC Midtjylland.

Dermed står Mors-Thy nu noteret for to point efter sæsonens første fire kampe.

Mors-Thy Håndbold - HC Midtjylland 31-24 (13-11)

  • Stillinger undervejs: 4-2, 6-5, 8-6, 11-8, 13-11 (pausestilling), 18-13, 21-16, 25-19, 26-20, 29-22
  • Mål, Mors-Thy Håndbold: Lasse Pedersen 5, Marcus Midtgaard 4, Victor Norlyk 4, Axel Franzén 4, Mads Thymann 3, Nicolaj Spanggaard 2, Frederik Bjerre 2, Andreas Nielsen 2, Tim Sørensen 2,  Kristian Vukman 1,  Magnus Norlyk 1, Oscar von Oettingen 1
  • Topscorer, HC Midtjylland: Rasmus Madsen 7
  • Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 4, HC Midtjylland 4
  • Tilskuere: 869

De midtjyske oprykkere kom foran 2-0 i kampens indledning, men derfra overtog Mors-Thy Håndbold styringen.

Efter 10 minutters spil bragte Mads Thymann værterne foran 6-4, og 10 minutter senere kom Mors-Thy foran med tre mål for første gang, da Andreas Nielsen gjorde det til 10-7.

HC Midtjylland gav sig dog ikke og svarede fint igen blandt andet takket være den indskiftede målmand Frederik Hummelmoses redninger, så Mors-Thy ved pausen blot førte 13-11.

Mors-Thy kom dog godt i gang med anden halvleg, hvor Marcus Midtgaard og Victor Norlyk, med to mål hver, hurtigt fordoblede føringen, som tre minutter inde i anden halvleg lød på 17-13.

Lasse Pedersen gjorde det kort efter også til 18-13, og derfra var der reelt aldrig spænding om udfaldet igen. HC Midtjylland kom nærmest ved 20-16 efter 40 minutters spil, men så trak Mors-Thy fra igen.

Føringen var størst fire minutter før tid, da hjemmeholdet kom foran med otte mål, inden HC Midtjylland fik pyntet en smule på resultatet.

Senere lørdag fik Mors-Thy Håndbold også vished for den næste modstander i pokalturneringen, idet lodtrækningen magede sig således, at Mors-Thy i kvartfinalen skal møde Skjern på udebane.

Den kamp spilles første til december, men næste opgave i HTH Herreligaen er  allerede på fredag på udebane mod Nordsjælland Håndbold.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Dreng mistede del af finger på skolens legeplads
Luk