Mors‑Thy håndbold

Mors-Thy-træners fokus på angreb blev dyrt

Mors-Thy Håndbold havde endnu en hård aften på halgulvet lørdag. Denne gang var det dog primært defensiven, som kom til kort

Cheftræner Niels Agesen er fortrøstningsfuld trods den seneste tids modvind i Mors-Thy Håndbold.
Cheftræner Niels Agesen er fortrøstningsfuld trods den seneste tids modvind i Mors-Thy Håndbold. Arkivfoto: Bo Lehm

HÅNDBOLD: Mors-Thy Håndbold kom direkte fra en stor nedtur mod SønderjyskE. Her var der ganske få ting, som fungerede, og alarmklokkerne begyndte for alvor at ringe for det sammensatte og unge mandskab. 

Cheftræner Niels Agesen led igen et nederlag med sine tropper lørdag, hvor Skanderborg Aarhus Håndbold drev gæk med gæsternes defensiv i Aarhus. 

- Sidst var det en eklatant dårlig præstation af os, hvor vi gav bolden væk et tocifret antal gange. Det her var noget andet, hvor vi defensivt ikke fik noget op at stå. Men efter sidste kamp har vi også brugt meget tid på angrebsspillet, og det kan man se. Det er et nyt hold, og vi har ikke haft meget fokus på forsvaret. Sådan er det nok bare med et ungt hold med mange nye spillere, der skal hænge sammen, siger Niels Agesen.

Netop den unge trup ser cheftræneren dog ikke som det store problem, selvom modvinden kan virke stærk i disse dage.

- Det er jeg ikke bekymret for. Det handler om at finde ud af, hvem der lige bryder isen, når der er behov for det.  Det er mit job at dreje på knapperne, men jeg gør det i blinde, hvis jeg ikke gør det i selskab med truppen. Vi har en fin dialog og er skarpe på forventningsafstemningen, siger Agesen.

Opgøret endte 37-29 til Skanderborg Aarhus, og nordvestjyderne har nu fire point efter syv kampe i HTH Herreligaen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden