Nedtur for Klitmøllers "Polarbear": Derfor misser han konkurrence i Sydkorea

Corona-ramt Klitmøller-surfer isoleret i Sydkorea - misser APP World Touren i standup-paddling

Ikke engang diplomatisk hjælp kunne få Christian "Polarbear" Andersen til start i Sydkorea. <i>Foto: Ilostavawein79.com/Brian Engblad</i>

Ikke engang diplomatisk hjælp kunne få Christian "Polarbear" Andersen til start i Sydkorea. Foto: Ilostavawein79.com/Brian Engblad

KLITMØLLER: Klitmøller-surferen Christian "PolarbearW Andersen, der netop har vundet to brozemedaljer ved EM i standup-paddle i Hvide Sande, misser weekendens stop på APP World Touren i Sydkorea. Corona har sendt Klitmøller-surferen i isolation på et hotel.

Klitmøller-surferen er henvist til at opholde sig i isolation på sit hotel, mens konkurrenterne giver den gas på vandet. <i>Ilostavawein79.com</i>

Klitmøller-surferen er henvist til at opholde sig i isolation på sit hotel, mens konkurrenterne giver den gas på vandet. Ilostavawein79.com

- Jeg havde symptomer på Corona for to en halv uge siden, men blev ikke testet. Derfor har jeg intet bevis på, at det er to en halv uge siden, at jeg var ramt og derfor ikke skulle kunne smitte i dag. Jeg er da også totalt rask i dag. Da jeg lander i Korea, blev jeg testet og fik konstateret spor efter Corona, og derfor sendt direkte i syv dages isolation på et hotel. Om det er den gamle smitte, der stadig sidder i kroppen, eller om jeg er smittet på på ny, ved vi ikke, lyder det fra Christian "Polarbear" Andersen.

En henvendelse til stævneledelsen på APP World Touren, kunne ikke hjælpe den kampklare Klitmøller-surfer, der kæmpede til det sidste for at få lov til at stille op i konkurrencen.

- Jeg havde behov for at få en fuldstændig klar melding på, hvordan reglerne helt konkret var i Sydkorea, og om der var en chance for at kunne konkurrere på vandet. Derfor har jeg i mit team en person, der har de vildeste kontakter, og han fik fat i thyboen Martin Hoxer, der arbejder på ambassaden i Shanghai og som indtil for nyligt har boet og arbejdet i Sydkorea. Gennem ham fik vi kontakt til den danske ambassadør i Sydkorea, der kan Corona-reglerne i landet på fingerspidserne. Selvom han gerne ville, måtte han desværre meddele, at jeg ikke kan komme i konkurrence, fortæller Christian Polarbear Andersen.

Han ærgrer sig selvfølgeligt over den missede konkurrence om point til verdensranglisten.

- Så må jeg være turist på Corona-hotellet i stedet for, lyder en trods alt opmuntret Christian Polarbear Andersen.

Han forventer at vende hjem til Klitmøller igen i næste uge.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.