New York Knicks er klar til første NBA-finale i 27 år
Cleveland Cavaliers tabte endnu en gang til New York Knicks, som gik videre til NBA-finalen.
Opdateret kl. 06:58
New York Knicks er klar til finalen i NBA for første gang i 27 år.
NBA-klubben vandt mandag aften lokal tid 130-93 på udebane mod Cleveland Cavaliers.
Det var fjerde sejr i træk i finaleserien i den vestlige konference, hvor der spilles bedst af syv kampe.
Dermed skal New York Knicks fra 3. juni spille med om NBA-titlen.
- Vi mangler stadig fire sejre, og vi ved, at det bliver endnu sværere herfra, siger klubbens Landry Shamet ifølge nyhedsbureauet AFP.
New York Knicks' Karl-Anthony Towns sørgede for 19 point og 14 rebounds i opgøret.
Desuden forlængede holdet sin klubrekord for flest playoff-sejre i træk til 11.
- Hver eneste spiller på holdet har ofret sig. Hver eneste spiller har en stærk vindermentalitet, siger Knicks-træner Mike Brown.
Knicks skal enten møde de forsvarende mestre fra Oklahoma City Thunder eller San Antonio Spurs i NBA-finalen.
Oklahoma City og San Antonio har hver især vundet to opgør i finaleserien i den vestlige konference.
Hvis Knicks vinder NBA-finalen uden nederlag, vil holdet tangere Golden State Warriors' rekord på 15 playoff-sejre i træk fra 2017.
Knicks vandt NBA-mesterskabet tilbage i 1970 og 1973.
I slutningen af sidste år vandt klubben det første trofæ siden NBA-triumferne i 1970'erne, da den sejrede i NBA Cup.
NBA Cup er en ny pokalturnering i NBA. Den blev etableret i 2023 og kører sideløbende med den almindelige sæson.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.