Sport

Newcastle-træner er fortsat indlagt og misser to kampe mere

Det er en lungebetændelse, som gør, at Newcastle-træner Eddie Howe er indlagt på hospitalet, oplyser klubben.

D
D Chris Radburn/Reuters

Newcastle-træner Eddie Howe er fortsat indlagt på hospitalet og går glip af holdets to kommende kampe mod Crystal Palace og Aston Villa.

Det skriver Premier League-klubben på sin hjemmeside.

Samtidig oplyser Newcastle, at det er en lungebetændelse, som Howe er indlagt med.

- Jeg vil gerne sige tak til alle i Newcastle og fodboldverdenen for jeres beskeder og støtte. Det betyder meget for mig og min familie, siger Howe til Newcastles hjemmeside.

Premier League-klubben var også uden Howe i søndagens 4-1-sejr på hjemmebane over Manchester United.

I det opgør var det assistenterne Jason Tindall og Graeme Jones, der vikarierede, og sådan bliver det også i de to næste ligaopgør.

47-årige Howe har været træner for Newcastle siden november 2021. Med ham på sidelinjen vandt klubben for en lille måned siden sit første trofæ i 56 år, da Liverpool blev besejret 2-0 i Liga Cup-finalen.

Newcastle kæmper hårdt for at spille sig med i Premier Leagues top-5, der giver adgang til næste sæsons Champions League. Holdet indtager aktuelt en fjerdeplads og har spillet en kamp færre end de øvrige konkurrenter.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden