Sport

Neymar overvejer karrierestop ved udgangen af 2026

Den 34-årige brasilianer Neymar overvejer pension til december, mens han kæmper med skader og VM-ambitioner.

Neymar spiller for barndomsklubben Santos, hvor han har kontrakt frem til udgangen af 2026. (Arkivfoto).
Neymar spiller for barndomsklubben Santos, hvor han har kontrakt frem til udgangen af 2026. (Arkivfoto). Marcelo Machado De Melo/Reuters

Den brasilianske fodboldstjerne Neymar, der i sidste måned forlængede med sin barndomsklub Santos, siger, at han muligvis indstiller karrieren i slutningen af året.

Den 34-årige angriber spillede en afgørende rolle, da han i sidste sæson hjalp Santos til at undgå nedrykning fra den bedste brasilianske række.

Men Neymar har døjet med skader i de seneste sæsoner, og i december gennemgik han en knæoperation på grund af en skadet menisk. Han tvivler fortsat på, om han kan deltage ved dette års VM i Nordamerika.

- Jeg ved ikke, hvad der vil ske herfra, og jeg ved ikke noget om næste år, siger Neymar ifølge Reuters til det brasilianske medie Caze.

- Det kan være, at når december kommer, vil jeg have lyst til at gå på pension. Jeg lever år for år nu.

- Dette år er meget vigtigt, ikke kun for Santos, men også for det brasilianske landshold, fordi det er et VM-år. Det er også et vigtigt år for mig, tilføjer han.

Neymar er den mest scorende spiller i det brasilianske landsholds historie med 79 mål i 128 kampe. Han har dog ikke spillet for landsholdet siden oktober 2023.

På klubplan skiftede han i 2013 fra Santos til FC Barcelona, hvor han scorede 105 mål i 186 kampe fra 2013 til 2017, inden han skiftede til Paris Saint-Germain.

Derefter gik turen til Al-Hilal fra Saudi-Arabien, før han i januar 2025 vendte tilbage til Santos, hvor det hele begyndte.

Hans nuværende kontrakt med den brasilianske klub løber frem til slutningen af 2026.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden