Nicolai Højgaard kan skimte toppen i Italian Open

Med en god afslutning er Nicolai Højgaard placeret lige uden for top-10 før finalerunderne i Italian Open.

Nicolai Højgaard er den bedst placerede dansker i Italian Open. Han er delt nummer 11. (Arkivfoto). <i>Phil Noble/Reuters</i>

Nicolai Højgaard er den bedst placerede dansker i Italian Open. Han er delt nummer 11. (Arkivfoto). Phil Noble/Reuters

Golfspilleren Nicolai Højgaard fik med en god slutspurt taget et lille hop op mod toppen i DP World Tour-turneringen Italian Open.

På de sidste tre huller fik Nicolai Højgaard lavet to birdies, og dermed endte anden runde i 70 slag - et enkelt slag under banens par.

Dermed er han placeret som delt nummer 11 i samlet fire slag under par.

Nordireren Rory McIlroy fører turneringen i ni slag under par, mens US Open-vinderen Matt Fitzpatrick er toer et slag dårligere.

Nicolai Højgaard indledte fredagens første otte huller skidt med tre bogeys og raslede et godt stykke ned gennem feltet.

Men han præsterede stabilt spil på de sidste ti huller med samlet set fire birdies.

Thomas Bjørn havde en endnu mere svingende fredag.

Først var Thomas Bjørn helt oppe i toppen, da han afsluttede torsdagens udsatte runde i 66 slag - fem slag under par. De sidste huller nåede han ikke at fuldføre torsdag grundet dårligt vejr.

Veteranen skulle derefter i gang med anden runde, og her gik det til at starte med godt, da han lavede endnu en birdie.

Men derfra faldt Thomas Bjørn kraftigt tilbage med fire bogeys og en tredobbelt bogey, inden han sluttede af med en birdie og en runde i 76 slag - fem slag over par.

Samlet røg han 44 pladser ned og er nu delt nummer 46 i banens par. Her er han placeret sammen med landsmændene Søren Kjeldsen og Thorbjørn Olesen.

Niklas Møller er delt nummer 33 i et enkelt slag under par.

Rasmus Højgaard klarede akkurat cuttet i samlet et slag over par, mens Lucas Bjerregaard er ude af turneringen.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.