Niels Agesen vil have flere sejre før snak om slutspil

Mors-Thy fortsætter, men Niels Agesen tager intet for givet i kampen om slutspil

Mors-Thy Håndbold og Niels Agesen fortsætter forrygende stime, og marcherer mod en plads i top-8. Arkivfoto: Bo Lehm <i>Bo Lehm</i>

Mors-Thy Håndbold og Niels Agesen fortsætter forrygende stime, og marcherer mod en plads i top-8. Arkivfoto: Bo Lehm Bo Lehm

HÅNDBOLD:Mors-Thy har gang i en rigtig god forårssæson, hvor de måtte strække våben mod Aalborg Håndbold i forårets første kamp, men siden har vundet fem og spillet én uafgjort ud af seks opgør, men cheftræner Niels Agesen vil ikke tage en plads i top-8 for givet på nuværende tidspunkt.

- Vi bruger ikke rigtig tiden på at snakke om det. Hvis vi skal i slutspillet, tror jeg, at vi skal have 30 point. På lørdag har vi den anden ud af tre hjemmekampe, og hvis vi kan tage alle tre, kan vi snakke om at komme i slutspillet. Der er så mange, der byder ind, lyder det fra Niels Agesen.

Nordjyderne lagde ellers en smule afstand til Lemvig på 9. pladsen med sejren hjemme over KIF Kolding tirsdag aften på 33-28 efter en kamp, der var tæt ad flere omgange, men nordjyderne trak fra til sidst, efter de havde problemer med gæsternes syv mod seks spil især i starten af kampen.

- For det første synes jeg, at Kolding spillede det godt. De var utroligt disciplinerede, og Chris Jørgensen er mester i at holde på bolden. Der bliver jeg nødt til at sige, at vi ledte, og jeg bliver nødt til at rose drengene for at blive ved og ved. De kom for nemt til de første syv scoringer, men vi brugte den periode til at få justeret ind, og det er jo egentlig det, vi gerne vil - være i stand til at få justeret ind, siger Niels Agesen.

- Vi gav lidt for meget rum i midten og fik justeret ind, at han gerne måtte spille den til højrefløjen, og det har vi jo fire stjålne bolde på. Jeg synes, at vi får okay styr på det.

Sander Øverjordet var storspillende i opgøret, hvor han viste utrolig høj energi, satte spillet flot op, kom på kant af sine modstandere, som han flere gange fik til at ligne træningskegler. Og samtidig bidrog han med seks scoringer, hvilket til tider kan være en mangelvare i nordmandens spil.

- Jeg synes, at selvom Sander ikke altid laver så mange mål, spiller han stabilt og på et højt niveau. Han iscenesætter dem, der ligger rundt omkring ham, men det er klart, at når vi fik brugt så lang tid med bolden, som vi gjorde, så får han større rum, og han er bare god i de mand-mod-mand dueller. Han var både assistspiller og skarpskytte, vi ved, at han kan det, og vi vil gerne have begge dele med.

- Vi har snakket om det mentale ved at komme hjem fra en slutrunde, og jeg synes, at han er ved at være der, hvor han også var i efteråret, og der var han dygtig, siger Niels Agesen.

Kampfakta

Mors-Thy Håndbold - KIF Kolding 33-28

Stillinger undervejs: 3-3, 6-7, 10-7, 14-11, (16-12). 16-16, 20-19, 24-21, 27-26, 30-26.

Mål, Mors-Thy: Lasse Pedersen 10, Bjarke Christensen 8, Sander Øverjordet 6, Mads Hoxer 4, Erik Toft 2, Andreas Nielsen 1, Axel Franzén 1, Marcus Midtgaard 1.

Topscorer, KIF Kolding: Peter Balling 6.

Udvisninger: Mors-Thy 1. KIF Kolding 4.

Tilskuere: 1202

Sander Øverjordet er blandt andet en af tre Mors-Thy-spillere, der skifter til tirsdagens modstander efter sæsonen. Det gør Bjarke Christensen og Erik Toft nemlig også. KIF Kolding ligger og kæmper en hård kamp om at undgå nedrykning i bunden, men det lod ikke til at påvirke de kommende KIF Kolding-spillere, der lige nu render rundt i Mors-Thy.

Mors-Thy Håndbold spiller næste gang hjemme 5. marts mod Ribe-Esbjerg, og de har på papiret et program, der virker overkommeligt for et så godt spillende hold, som Mors-Thy er i øjeblikket, men sådan ser Niels Agesen det ikke.

- Overkommeligt vil jeg ikke sige. Lemvig er nede i en bølgedal, men de spillede leverede et fantastisk efterår, og det niveau kan de finde igen. Vi har også Fredericia, GOG og Ribe-Esbjerg virker som et hold i sync, sluttede cheftræneren, der har tur i den i øjeblikket, men som også bruger det kendte udtryk med at tage én kamp ad gangen, så benene bevares på jorden i det nordjyske.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.