Nigerianer blev meldt på vej til AaB: Nu forlænger han med norsk klub
Ifeanyi Mathew kommer ikke til AaB i denne omgang
Opdateret 12. maj 2022 kl. 16:06
FODBOLD: AaB's nytiltrådte sportschef Inge André Olsen har ikke lagt skjul på, at han er på jagt efter forstærkninger frem mod næste sæson, men den 23-årige nigerianske midtbanespiller Ifeanyi Matthew bliver ikke en af dem.
Ifølge BT har AaB ellers tilbudt Mathew en kontrakt, men mandag kan nigerianerens nuværende klub Lillestrøm fortælle, at han har forlænget sin kontrakt med den norske klub, der spiller i den næstbedste række.
Ifeanyi Mathews nye kontrakt løber til udgangen af 2020.
- Jeg havde flere tilbud fra udlandet, men jeg vil være her for at hjælpe Lillestrøm tilbage til Eliteserien. Supportere fortjener, at vi rykker op igen, siger Ifeanyi Mathew til Lillestrøms hjemmeside.
Ifølge Lillestrøms sportschef Simon Mesfin havde Ifeanyi Mathew ellers flere attraktive tilbud at vælge imellem.
- Vi værdsætter virkelig, at Mathew vælger at blive i Lillestrøm sæsonen ud. Han kunne have tjent mange flere penge i flere udenlandske klubber, men med dette viser han, at han trives her, og at Lillestrøm virkelig betyder noget for ham, siger Simon Mesfin.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.