Sport

Nissen sender Frankfurt tættere på Champions League

Rasmus Nissen Kristensen scorede et flot mål, da Frankfurt fik 1-1 mod Bo Henriksens Mainz.

Rasmus Nissen Kristensen har scoret fire gange i 41 kampe i denne sæson.
Rasmus Nissen Kristensen har scoret fire gange i 41 kampe i denne sæson. Arne Dedert/Ritzau Scanpix

Rasmus Nissen Kristensen snuppede en hovedrolle, da Eintracht Frankfurt søndag tog et stort skridt mod Champions League i næste sæson.

Landsholdsbacken scorede et flot mål til 1-0, da Frankfurt fik 1-1 ude mod Bo Henriksens Mainz, som også bejler til en plads i top-4.

Efter godt et kvarter var Nissen selv med til at erobre bolden og føre den frem, inden han blev spillet fri af angriberen Hugo Ekitike og scorede sit fjerde sæsonmål i duel med Mainz-keeperen.

Henriksens tropper svarede igen ved Jonathan Burkhardt efter en lille times spil, da han kom foran Nissen tæt under mål, og det blev trods rigeligt med muligheder i begge ender opgørets sidste træffer.

Frankfurt har dermed 56 point på tredjepladsen i Bundesligaen. Det er fem point mere end Dortmund på femtepladsen med blot to runder tilbage af sæsonen.

For Mainz var det syvende kamp i streg uden sejr. Det til trods har holdet matematisk stadig mulighed for at slutte i top-4. Fire point har Mainz op til Freiburg på fjerdepladsen.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden