Nordjyde vendte fjerduel mod topspiller

Vendsyssel Elite Badminton fik en sikker sejr i Solrød, hvor Victor Svendsen sikrede en stor skalp i et stærkt comeback

Victor Svendsen og resten af Vendsyssel Elite Badminton tog en vigtig holdsejr med på vejen mod Final 4 i Badmintonligaen. <i>Arkivfoto: Bente Poder</i>

Victor Svendsen og resten af Vendsyssel Elite Badminton tog en vigtig holdsejr med på vejen mod Final 4 i Badmintonligaen. Arkivfoto: Bente Poder

SOLRØD:Vendsyssel Elite Badminton vandt tirsdag aften over Solrød Strand i Badmintonligaens grundspil. Holdkampen endte 7-2 til nordjyderne, hvor begge herresingler blandt andet måtte ud i tredje sæt.

Dermed er vendelboerne på vej mod Final 4, som de i fjor vandt for første gang i klubbens historie.

Førstesinglen for Vendsyssel Elite Badminton var som vanligt Victor Svendsen, som havde stærk modstand. Hjørringenseren mødte nemlig irske Nhat Nguyen, der dette efterår har spillet sig ind i top-30 i verden for herrer. Alligevel fik VEB-profilen vendt matchen efter at have tabt første sæt, da han tvang ireren ud i et tredje samt afgørende sæt og vandt det markant med 21-11.

Med sejren på 7-2 får Vendsyssel Elite Badminton 10 point med over i grundspillet, hvor der resterer to runder. De spilles til februar, hvor Vendsyssel møder henholdsvis Skovshoved og Værløse. Inden de afsluttende grundspilskampe ligger vendelboerne på en tredjeplads.

Sejren over Solrød Strand var den femte ud af syv mulige i indeværende sæson.

Solrød Strand - Vendsyssel Elite Badminton 2-7

  • 1. mixed double: Jeppe Bay Madsen/Alexandra Bøje - Robin Tabeling/Debora Jille 15-21, 18-21
  • 2. mixed double: Jesper Toft/Clara Graversen - Mathias Christiansen/Cheryl Seinen 21-17, 21-13
  • 1. damesingle: Frederikke Lund Kirsty - Alison Gilmour 19-21, 13-21
  • 2. damesingle: Sarah Frederikke Vishart - Josefine R. Jensen 17-21, 15-21
  • 1. herresingle: Nhat Nguyen - Victor Svendsen 21-16, 18-21,11-21
  • 2. herresingle: Emil Holst Magnus Johannesen 21-17, 11-21,16-21
  • 1. damedouble: Alexandra Bøje/Clara Graversen - Debora Jille/Cheryl Seinen 16-21, 21-17, 21-13
  • 1. herredouble: Alexander S Bond/Jesper Toft - Robin Tabeling/Victor Svendsen 16-21,19-21
  • 2. herredouble: Emil Holst/Nhat Nguyen - Mathias Christiansen/Zvonimir Durkinjak 11-21, 21-15,15-21

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.