Fodbold

Nordjysk fodboldstjerne: Klar til at redde liv, hvis det bliver nødvendigt

Lægeuddannede Nadia Nadim vil ikke tøve med at melde sig, hvis coronakrisen kræver hendes hjælp

Arkivfoto: Torben Hansen
Arkivfoto: Torben Hansen

Opdateret 07. april 2020 kl. 20:18

FODBOLD: Fodboldspilleren Nadia Nadim melder sig klar til at tage en lægekittel på , hvis det bliver nødvendigt for at redde liv i den verdensomspændende coronakrise.

Den tidligere Fortuna Hjørring-spiller, der nu er professionel hos Paris SG i Frankrig, blev i 2019 færdiguddannet som læge, så hun har i den grad en kompetence at spille ind med.

- Hvis situationen bliver værre, og der bliver mangel på læger, så vil jeg helt sikkert melde mig selv og forsøge at hjælpe med at redde liv. Min storesøster er læge og mine to yngste søstre er sygeplejersker, så jeg får mange førstehåndsberetninger om den her krise, siger Nadia Nadim til Paris SG's sociale medier.

Nadia Nadim befinder sig lige nu hjemme i Danmark, hvor hun har isoleret sig og afventer situationen, inden hun eventuelt trækker i lægekitlen.

- For hvis det viser sig, at vi kan vende tilbage til fodbolden om et par uger, så vil jeg heller ikke have udsat mig selv for en unødig smitterisiko. Jeg håber bare, folk kan forstå situationen og blive hjemme i de uger, det nu kræver, siger Nadia Nadim.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden