Coronavirus

Nordjysk hold kan træne igen: Alle er coronafri

Elitesport Vendsyssel har genoptaget træningen

Morten Holmen har nu sine spillere tilbage på træningsbanen. Arkivfoto: Henrik Louis

Morten Holmen har nu sine spillere tilbage på træningsbanen. Arkivfoto: Henrik Louis

HÅNDBOLD:Efter mere end en uge væk fra træningsbanen kunne Elitesport Vendsyssel mandag vende tilbage i hallen.

Søndag aften modtog sportschef Nicolai Leth Klinge de sidste tilbagemeldinger på anden runde corona-tests. Alle 39 var negative, og det var de også i første runde. Dermed opfyldte truppen alle krav om at kunne vende tilbage til hverdagen efter en uges suspendering af aktiviteterne.

Holdet måtte suspendere al aktivitet, da en spiller fra klubbens andethold blev testet positiv, og det betød også en udsættelse af den kamp, der var planlagt til den forgangne weekend imod HEI.

Fokus er nu på næste kamp. Den spilles på lørdag aften i Odense mod HC Odense.

Mens ESV har tjent 2 points efter sine første 5 kampe i herrernes 1. division og ligger tredjesidst, har odenseanerne tabte alle sine 5 kampe og ligger nederst i tabellen.

- Vi skal finde den positive attitude frem. Vi skal udstråle tro på os selv og vilje til at vinde kampene. Det har vi talt om i truppen, og jeg tror på, at vi kan gå på banen i Odense med en helt anden gejst, end vi viste i den seneste kamp mod Skovbakken, siger træner Morten Holmen i en pressemeddelelse.

Kampen HC Odense – Elitesport Vendsyssel spilles lørdag den 17. oktober kl. 19.00

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.